Calva er en frisk forkortelse for “calvados”, som er fransk, selvom man udtaler s’et.

Calvados er navnet på en brændevin lavet af æble- og pærecider i Normandiet på den franske nordkyst mod Den Engelske Kanal.

Her avles flere end 200 sorter af særligt smagsintense cideræbler, hvis saft først gæres til en tør cider og derefter destilleres til en eau-de-vie, som skal fadlagre i to år, før den må kalde sig for calvados.

Destilleret cider fra Fejø må ikke kalde sig calvados, for navnet er en beskyttet såkaldt AOP, en slags europæisk varemærke, der klassificerer og certificerer produktets geografiske oprindelse i Normandiet.

Men calva uden dos må vi gerne være, og da det udtryk allerede er kendt af mange som en elegant, kompleks og lækker digéstif, har vi taget det til os og tillader os at sælge vores egen lagrede æble-eau-de-vie under titlen Fejø Calva.